Hvad er søgnehelligdagsbetaling? Få styr på dine rettigheder - Ase

Søgnehelligdagsbetaling

Der kan nemt opstå spørgsmål omkring aflønning af de særlige søgnehelligdage, som ikke må forveksles med søn- og helligdage. Søgnehelligdage er helligdage, der falder på en hverdag. Få svar på, hvad har du ret til som medarbejder, og hvordan skal du forholde dig til helligdagene som arbejdsgiver.

Hvad er søgnehelligdage?

Søgnehelligdage, som ofte omtales som SH-dage, dækker over helligdage, der falder på en hverdag. Det kan fx være 2. pinsedag, da den altid vil ligge på en mandag.

Der er 5 faste søgnehelligdage i løbet af året:

  • Skærtorsdag
  • Langfredag
  • 2. påskedag
  • Kristi Himmelfartsdag
  • 2. pinsedag


Derudover kan følgende 3 dage være søgnehelligdage afhængigt af, om de falder på en hverdag:

  • 1. juledag
  • 2. juledag
  • Nytårsdag


Mange lønmodtagere har via deres overenskomster fri den 1. maj og/eller Grundlovsdag.

Hvis du skal arbejde på en søgnehelligdag

Det kan være nødvendigt, at du møder på arbejde på trods af, at det er en søgnehelligdag. I det tilfælde er du som ansat minimum sikret din sædvanlige løn for de timer, som du arbejder, men du kan have krav på et tillæg for de timer, du arbejder på en søgnehelligdag. Det kræver dog, at det er aftalt enten via en overenskomst, din ansættelseskontrakt eller personalehåndbogen.

Visse arbejdspladser har en aftale omkring afspadsering, hvis du skal arbejde på en helligdag. Det afhænger dog af dine konkrete arbejdsforhold.

Hvis der ikke er en særlig aftale omkring ekstraafregning ved søgnehelligdagsarbejde, skal du som udgangspunkt alene have din sædvanlige løn.

Hvis du ikke skal arbejde på en søgnehelligdag

Månedslønnede

Hvis du er ansat med fast månedsløn, skal du arbejde færre timer, men stadig modtage din fulde månedsløn. Søgnehelligdage er en ekstra fridag, hvorfor du ikke kan blive pålagt at indhente de ”tabte” timer på et andet tidspunkt. Du har dermed ret til din almindelige løn uden modregning eller krav om overarbejde andre dage. 

Timelønnede

Hvis du er timelønnet, vil problemet oftest være, at der mangler timer i timeregnskabet, og det kan betyde, at der kommer færre timer til udbetaling.  

Udgangspunktet er, at timelønsansatte medarbejdere ikke kan kræve betaling eller erstatning for de manglende timer, uanset om der skulle være aftalt et fast ugentligt timeantal.  

Er du timelønnet, kan du kun få løn for de timer, som du rent faktisk arbejder i. 

SH-opsparing eller fritvalgskonto

Mange arbejdspladser har en SH-opsparing igennem overenskomsten eller som en del af lønpakken. Denne fungerer som dækning for betalingen på søgnehelligdage og er med til at give større forudsigelighed og tryghed for de ansatte. Ordningen fungerer på den måde, at når der forekommer helligdage i en lønperiode, vil der blive udbetalt et beløb fra opsparingskontoen, som dækning for de tabte timer. Beløbet er ofte et fast forskudsbeløb. 

En SH-opsparing er ikke et lovkrav, men skal fremgå af enten af din overenskomst eller din ansættelseskontrakt. 

Læs også