Fra arbejdsmarked til seniorliv
Få inspiration til dit seniorliv fra en række andre seniorer, der fortæller om deres overgang fra arbejdsmarkedet til seniorlivet.
Fra lærer til studerende
Overgangen fra arbejdsliv til seniorliv er for mange forbundet med mere tid i hverdagen, end da man gik på arbejde. Mange studier viser, at en vigtig del af en god seniortilværelse er at være aktiv på forskellige måder. Aktivitet behøver ikke nødvendigvis at være motion, det kan også være ny læring.
I denne korte film kan du møde Astrid, der er tidligere folkeskolelærer. I dag er hun gået på pension og bruger blandt andet sin tid på at studere filosofi på universitetet.
Tid til at hygge sig
Man kan nemt blive mødt med bestemte forventninger til seniortilværelsen – både fra andre og fra en selv. Det er vigtigt at forsøge at lægge disse forventninger på hylden og prøve at nyde tilværelsen.
I denne film kan du møde Palle, som i mange år har arbejdet i transportbranchen og nu har et godt seniorliv, hvor han har tid til at læse avis, spiser og hygger sig. Når vejret tillader det, nyder han også at fotografere og tage på fugletur.
Nye fællesskaber
Med overgangen fra arbejdsliv til seniorliv, erfarer mange, at kollegerne på arbejdspladsen har udgjort en stor del ens sociale netværk. Derfor er det vigtigt at overveje, hvilke sociale fællesskaber man ønsker at indgå i som senior – hvordan kan man bevare eksisterende relationer eller måske skabe helt nye sociale relationer?
Det er nemlig vigtigt at huske de sociale relationer. Mette har altid elsket at gå på arbejde, men savner det ikke. Siden hun gik på pension, er hun blevet medlem af en løbeklub, hvor hun og hendes løbevenner har fået et fantastisk fællesskab.