Folkepension og seniormedlemskab i Ase

Det er ikke alle, der er parate til at gå på pension, når de når folkepensionsalderen. Hvis du hører til blandt de aktive seniorer, der vil fortsætte med at være på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen, kan du fortsat have gavn af dit medlemskab hos Ase. Du kan også spare penge til a-kassen med et seniormedlemskab. 

Dit medlemskab af Ase Lønmodtager / Ase Selvstændige når du når pensionsalderen

Er du medlem af fagforeningen Ase Lønmodtager eller foreningen Ase Selvstændig, fortsætter de fordele, dit medlemskab giver naturligvis.

Fordele ved medlemskab af fagforeningen Ase Lønmodtager:

  • Juridisk rådgivning om ansættelseskontrakter, uenigheder under ansættelse samt om regler ved orlov og afskedigelser.
  • Hjælp til dækning via Lønmodtagernes Garantifond.
  • Repræsentation og hjælp i tilfælde af tvister og retssager.

Fordele ved medlemskab af foreningen Ase Selvstændig:

  • Juridisk rådgivning om ledelse, medarbejderhåndtering, ansættelse, afskedigelse, personalejura, rekruttering mv.

Er du ikke allerede medlem af Ase lønmodtager / Ase Selvstændige?

Læs mere om fagforeningen Ase Lønmodtager

Læs mere om foreningen Ase Selvstændig

 

Hvad sker der med mit medlemskab af Ase A-kasse, når jeg når folkepensionsalderen?

Hvis du har besluttet dig for at være en aktiv senior, enten i fast arbejde eller ved at drive selvstændig virksomhed på fuld tid eller deltid, er det en god idé fortsat at være medlem af en a-kasse - også selvom du ikke længere har ret til dagpenge og efterløn.

Hvis du er ledig, kan du få rådgivning og kurser om jobsøgning, CV, telefonisk vejledning om din LinkedIn-profil mv., så du får mest ud af din årelange erfaring.

Spar penge med et seniormedlemskab af Ase A-kasse

Når du har passeret den almindelige pensionsalder, bliver det billigere for dig at være medlem af Ase a-kasse.

  • Et seniormedlemskab af Ase a-kasse koster: 146 kr./md. før skat

Hvis du vil være aktivt seniormedlem i Ase a-kasse, så kontakt os inden udgangen af den måned, du når folkepensionsalderen.

Kontakt os for mere information, eller for at bekræfte dit ønske om at overgå til et seniormedlemskab.