Stillingsopslag - Skriv godt, og tiltræk ansøgere - Ase

Stillingsopslag

Et godt formuleret og skarpt stillingsopslag henvender sig til ansøgere med de rette kvalifikationer og øger sandsynligheden for at finde den helt rigtige kandidat. Så hvis du skal udarbejde et godt stillingsopslag, kan du finde gode råd til indhold og procedure her hos Ase.

Det er altid en god idé at bruge ekstra tid på forarbejdet til stillingsopslaget, sådan at du har det bedste udgangspunkt for at finde de rette medarbejdere. Helt konkret betyder det en gennemarbejdet stillingsbeskrivelse med de specifikke opgaver, der skal løses.

Sådan udarbejder du et stillingsopslag

Den hyppigste grund til, at en virksomhed søger en ny medarbejder, er, at der er nogle specifikke opgaver, som skal løses. Når du har vurderet, hvilke opgaver det drejer sig om, og når du er nået frem til, hvilke faglige kompetencer din nye medarbejder skal have, er det tid til at udarbejde et stillingsopslag.

 

Det er vigtigt, at opslaget afspejler jobbets reelle indhold, dagligdagen i virksomheden samt forventningerne til din nye medarbejder. Kort sagt skal et stillingsopslag være præcist i sit indhold og omfatte følgende:

 

1. Overskrift: Fængende og informerende

Det er vigtigt, at i dit stillingsopslag overskriften inkludere selve stillingsbetegnelsen og sørge for at vinkle overskriften, så den rammer den type medarbejder, du søger.

 

2. Underoverskrift: Kort og skarp

Efter overskriften følger en kort indledende tekst i dit stillingsopslag, der "sælger" jobbet og gør det interessant for en potentiel ansøger at læse videre. Indledningen skal klart og præcist oplyse om, hvilken type stilling det er.

 

3. Konkret beskrivelse af indholdet i stillingen

Der er masser af relevant information, som bør inkluderes i stillingsopslaget, så ansøgerne ved præcis, hvad de kan forvente. Det kan eksempelvis være konkrete informationer om stillingen eller virksomheden. Tilføj derfor afsnit, der handler om:  

  • Hvilke opgaver der skal varetages
  • Ansvarsområder
  • Hvilke udfordringer der skal håndteres
  • Hvilke resultater der skal opnås
  • Hvad der gør stillingen attraktiv
  • Hvilke udviklingsmuligheder jobbet byder på
  • Hvad I forventer af en medarbejder
  • Jeres krav og ønsker til uddannelsesmæssig baggrund, kompetencer og erfaringer - herunder også kørekort, straffeattest med mere

 

4. Beskrivelse af virksomheden

De fleste ansøgere er interesseret i at vide, hvad virksomheden laver, hvad det er for en arbejdsplads, samt hvordan kollegaskab og arbejdsmiljø er. Derfor kan du med fordel lave afsnit i stillingsopslaget, der tager fat i:

  • Historik
  • Antal medarbejdere
  • Branche/produkter
  • Værdier
  • Holdninger
  • Arbejdsforhold generelt

 

5. Hvad er ansættelsesvilkårene?

Det er desuden væsentligt for ansøgeren at vide, hvornår ansættelsen forventes at starte, samt hvilke vilkår medarbejderen bliver ansat under - eksempelvis fuldtid, løn, personalegoder, flextid, og om det er en fast stilling med mere.

 

6. Beskriv proceduren for ansøgningen

Når du har gennemgået stillingsbeskrivelsen og informeret om virksomheden, skal du tydeliggøre, hvad ansøgeren skal medsende i den samlede ansøgning. Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvad der vægtes højt, men nogle af de mest standard elementer er:

  • Jobansøgning
  • CV
  • Foto
  • Eksamensbeviser

 

Beskriv også, hvordan ansøgerne kan få yderligere informationer om stillingen - eksempelvis via hjemmeside eller en kontaktperson - og informér om, hvor stillingen søges henne.

 

7. Lav en god og relevant afslutning 

En god afslutning på stillingsopslaget kan være at give en sidste opfordring til, at interesserede og relevante kandidater bør søge jobbet. Her kan du med fordel vinkle det mod den type kandidat, du ønsker. Afslut med alle de relevante kontaktoplysninger, som ansøgerne kunne få brug for i forbindelse med ansøgningsprocessen.

 

Indrykning af stillingsopslaget

Når du er færdig med dit stillingsopslag, kan du hos HR Jura få råd og vejledning af vores HR-konsulenter. Efterfølgende er du klar til at indrykke din jobannonce online.

Ase har et samarbejde med Danmarks største jobportal Jobindex.dk, og har du købt HR Jura får du dit stillingsopslag publiceret på portalen helt gratis. Vi indrykker din annonce og sørger for, at den bliver placeret i den relevante jobkategori.


Tøv ikke med at kontakte os telefonisk eller via e-mail, hvis vores konsulenter skal hjælpe dig med dit stillingsopslag.

Ase kan hjælpe dig med rekruttering

Er du medlem af Ase Selvstændig  og har valgt produktet HR Jura kan vi fungere som din eksterne HR-partner og hjælpe dig gennem hele rekrutteringsprocessen.

Vi hjælper dig med vejledning og gode råd, der er med til at gøre processen både overskuelig og nem. På den måde kan du koncentrere dig om alle de andre opgaver, du har i din virksomhed.

  • Vi hjælper dig med udarbejdelse af stillingsopslag
  • Du får dit stillingsopslag publiceret på Jobindex.dk helt gratis
  • Du får gratis adgang til et brugervenligt rekrutteringssystem, hvor du nemt og hurtigt kan vurdere de ansøgninger, du har fået
  • Vi vejleder dig i forbindelse med ansættelsessamtalen, så du er så godt forberedt som muligt
  • Vi hjælper med sparring i forbindelse med referencetagning
  • Vi hjælper dig med spørgsmål om ansættelseskontrakter

ase selvstændig