Sådan klarer du en lønforhandling
Selvom en lønforhandling kan føles lidt grænseoverskridende, fordi du skal “sælge” dig selv, er det faktisk en positiv samtale. Det, at du fortæller din chef, at du gerne vil have mere i løn, betyder, at du er ambitiøs, og at du vil dit job. Grundig forberedelse og gode argumenter er nøglen til at få et godt resultat af din lønsamtale.
Hvordan forhandler jeg en højere løn?
For at du kan forhandle dig frem til en højere løn, skal du forberede dig godt inden din næste lønforhandling. God forberedelse er, når du først og fremmest har gjort dig nogle tanker om, hvad du som medarbejder er værd i kroner og ører - og hvorfor.
Nedenfor finder du konkrete råd til, hvordan du bedst forbereder dig på din næste lønforhandling, og hvilke udspil du kan komme med. Det gælder også i de tilfælde, hvor din chef ikke kan tilbyde en lønstigning målt i kroner og ører.
1. Forberedelse er alfa og omega
Det vigtigste for at opnå en god løn er alt det arbejde, du laver i løbet af året. Men du risikerer at snyde dig selv, hvis du ikke forbereder dig grundigt til selve lønforhandlingen.
Overvej spørgsmålene nedenfor, så du kan blive godt klædt på til lønsamtalen.
Tjener din arbejdsplads penge?
Er økonomien på din arbejdsplads presset, eller tjener I gode penge? Det bør du undersøge, før du beslutter, hvor meget du ønsker i lønstigning. Du kan sætte dit ønske højere, hvis økonomien i virksomheden er god.
Vær rimelig, men tag dog ikke chefen alt for alvorligt, hvis han eller hun taler om, at ”selvom det går godt, er det vigtigt, at vi er påholdende.” Hvis du er dygtig og bidrager til en succes, skal du belønnes for det.
Går det skidt for virksomheden, må du forvente en mindre lønstigning. Men måske kan du få noget andet i stedet – læs mere under afsnittet ‘Kan du bruge andet end penge?’.
Hvor meget tjener folk i lignende stillinger?
Find ud af, hvad andre tjener i den branche, du arbejder i. Og undersøg, hvad folk tjener i lignende stillinger. Andres løn er ikke i sig selv noget argument for, hvad du har fortjent, men det kan give dig en fornemmelse af, om du ligger nogenlunde fornuftigt.
Tjek dit lønniveau med Ases lønberegner
Ligger du meget lavt i forhold til folk, du kan sammenligne dig med, så tal med din chef om statistikken.
Hvor meget skal du forlange i løn?
Før du går ind til lønforhandlingen, så hav et realistisk, men ambitiøst mål for, hvor meget du vil have i lønforhøjelse. Sæt gerne barren lidt højere i dit forslag til chefen, end hvad du forventer. Så har du større chance for faktisk at få det, du ønsker.
Vær opmærksom på, at hvis du sigter alt for højt i dit lønforslag, risikerer du at fremstå useriøs, og det kan give bagslag.
Hvorfor skal du have lønforhøjelse?
Det er ikke nok at nævne, at du er en dygtig medarbejder, der passer dit arbejde. Det får du jo allerede løn for.
Brug tid på at formulere dine styrker på forhånd, og synliggør nogle af de mål, du har nået i løbet af det sidste år. Overvej hvilke ting, du har gjort, som du ved har haft særlig værdi for virksomheden, chefen og kollegerne.
Fremfør dine argumenter med selvtillid. Hvis du ikke selv synes, du fortjener lønforhøjelse, så gør din chef heller ikke.
Hvad er dine allerstærkeste argumenter?
Vælg ca. 2-3 argumenter for, at du skal have mere i løn. Helst ikke flere. Og gør dig umage. Når du har gjort det, så hold dig til dem!
Måske vil din chef dreje samtalen over på områder, som er mindre vigtige. Her er det en fordel at holde fokus på de 2-3 styrker, du på forhånd har udvalgt. Hvis du fornemmer, at det ikke virker med det samme, kan det være fristende at bygge ovenpå med nye argumenter. Men gentag hellere de første argumenter, for ellers er der risiko for, at de nye argumenter, du kommer med, er svagere end dem, du har udvalgt på forhånd. Og så giver du chefen lettere spil i forhold til at fokusere på dine mindre stærke argumenter.
Hvis du har svært ved at finde argumenter, så væn dig til at skrive dem ned i løbet af året.
Kan du bruge andet end penge?
Du finder måske ud af, at det ikke altid er muligt at forhandle om en lønstigning, uanset hvor gode og velforberedte dine argumenter er. Det kan skyldes mange ting, men falder som regel tilbage på virksomhedens økonomi og/eller lønstatistik på området.
Hvis du ved, der er en risiko for, at der ikke er penge til en lønstigning, kan du forberede dig på alternativer. Overvej for eksempel, om der er nogle personalegoder i virksomheden, du kan forhandle om, som fx:
- Fri telefon
- Firmabil
- Højere pension
- Efteruddannelse mv.
- Hjemmearbejdsdage
- Flere feriedage
- Kurser
- Ansvarsområder
- Uddannelse
Gør dig på forhånd konkrete tanker om, hvad du gerne vil opnå, hvis mere løn ikke er en mulighed. Led evt. efter ting, du alligevel bruger penge på som en del af dit faste budget.
Plan B
Vær indstillet på, at din chef kan have modargumenter, og tag det ikke personligt, for det er en del af chefens rolle. Hvis det sker, bør du dog være forberedt på, hvad du så vil foreslå.
Sæt dig nogle nedre mål inden samtalen. Hvis du ikke er blevet tilbudt den løn, du forventede, så foreslå eventuelt, at næste lønforhandling ligger mindre end et år ude i fremtiden.
Som en sidste udvej kan du slutte med at spørge, hvordan du kan gøre det bedre frem mod næste år. Husk, at næste lønforhandling begynder i samme øjeblik, du træder ud ad døren.
2. Under forhandlingen
Når du ved, hvad du gerne vil opnå, og du er sikker på dit værd og bidrag i virksomheden, kan du roligt sætte dig til forhandlingsbordet.
Vær direkte, og hold hovedet koldt
Lønstigninger kommer sjældent af sig selv, og derfor bliver du nødt til at sige direkte, hvad du gerne vil have og hvorfor. Det kan være grænseoverskridende at skulle sælge sig selv over for en potentielt kommende arbejdsgiver, men forsøg at sige tingene direkte, samtidig med at du holder hovedet koldt.
Forvent ikke, at din chef siger ja til dit første udspil, så sørg for at træde et skridt tilbage og overvej situationen i stedet for at reagere på eventuel vrede og frustration.
Vær lyttende, og bevar en god tone
Hvis du forventer, at din chef skal lytte til dig, skal du også lytte til din chef. Anerkend hans eller hendes synspunkter – det betyder ikke nødvendigvis, at du er enig, men at du accepterer synspunkterne. Hvis I ikke umiddelbart kan nå til enighed, er det vigtigt, at du bevarer den gode tone. Argumentér sagligt for det, du gerne vil opnå, og udfordr gerne din chefs synspunkter. Sørg for ikke at true og komme med definitive vendinger og udtryk.
Slut af på god fod
Det er vigtigt, at du og din chef kan se hinanden i øjnene efter lønforhandlingen. Måske fik du ikke det, du ønskede, og det er naturligvis skuffende. Sæt gerne ord på din skuffelse, når du runder af, og spørg gerne ind til, hvad der kan sikre en lønstigning ved næste lønforhandling. Sørg for at få konkrete svar fra din leder, så du ved, hvad du skal arbejde hen imod.
Gode råd at have i tankerne under lønforhandlingen
- ”Nej” er ikke et svar – det er en opfordring til spørgsmål og saglige argumenter. Sørg dog for ikke at udfordre et eventuelt nej alt for længe.
- Gå efter det gode resultat, og vær positiv. Hvis du forventer det bedste, er det mere sandsynligt, at det lader sig gøre.
- Argumenter sagligt for, at din indsats på arbejdspladsen skal belønnes.
- Hav forberedt alternativer, hvis du ikke kan få en lønstigning. Forhandle evt. om fri telefon, nedsat tid, fitnessabonnement mv.
- Skriv det, I aftaler, ned. På den måde opstår der ikke tvivl om, hvad der er blevet aftalt.
- Afslut forhandlingen i en god tone.
3. Efter forhandlingen
Hvis du har opnået det ønskede resultat, er du formentlig glad og tilfreds. Hvis ikke, kan du opleve at være skuffet og måske frustreret. Det er vigtigt, at du ikke mister modet, og at du husker, at der er mange ting, der spiller ind på en manglende lønstigning. Det kan bl.a. hænge sammen med virksomhedens økonomi, virksomhedspolitik mv., som altså ikke har nogen direkte sammenhæng med dit bidrag til virksomheden.
Så længe du argumenterer sagligt for din sag og møder velforberedt og positiv, kan du være sikker på, at din chef husker positivt tilbage på dig. Dette er et godt afsæt for det videre samarbejde efter forhandlingen.
Hvis du har opnået det ønskede resultat, er du formentlig glad og tilfreds. Hvis ikke, kan du opleve at være skuffet og måske frustreret. Det er vigtigt, at du ikke mister modet, og at du husker, at der er mange ting, der spiller ind på en manglende lønstigning. Det kan bl.a. hænge sammen med virksomhedens økonomi, virksomhedspolitik mv. – ting, der ikke har nogen direkte sammenhæng med dit bidrag til virksomheden.
Så længe du argumenterer sagligt for din sag, og møder velforberedt og positiv, kan du være sikker på, at din chef husker positivt tilbage på dig. Dette er et godt afsæt for det videre samarbejde efter forhandlingen.
Hvilke løntyper findes der?
Der findes forskellige måder at optjene løn på og dermed også flere typer af løn. Du kan blive betalt på time-, uge- eller månedsbasis, få fast løn, provisionsløn og bonus. Du kan også modtage akkordløn, som er en aftalt betaling for udførelsen af en specifik opgave.
Fast månedsløn
Hvis du er funktionær, har du sandsynligvis en fast månedsløn. Den bliver som regel udbetalt den sidste hverdag i en måned og kan være enten forud- eller bagudbetalt. Ikke-funktionæransatte kan dog også få en fast månedsløn — i disse tilfælde vil du oftest blive nævnt som værende funktionærlignende ansat.
Fast timeløn
Afregning af løn efter timer betyder, at lønnen betales for de antal timer, du reelt har arbejdet. Lønnen bliver gerne udbetalt hver 14. dag, men kan også være månedsvis (dog med en skæv lønperiode). Der er en flere erhverv, såsom transport, byggeri og dele af sundhedssektoren, hvor det er standard at timelønsafregne.
Det er en udbredt misforståelse, at hvis man er timelønnet, så kan man ikke være funktionær. Dette er ikke korrekt, da en status som funktionær afhænger af dine arbejdsopgaver.
Provisionsløn
Hvis du arbejder som sælger eller er ansat i forsikringsbranchen, får du typisk provisionsløn — en løn, hvis størrelse bestemmes af, hvor meget du personligt omsætter for. Jo mere du sælger, jo højere løn får du udbetalt. Hvis du er ansat med provisionsløn, er det en god idé at aftale en minimumsløn/garantiløn med din arbejdsgiver, så du er sikret en bestemt løn hver måned.
Akkordløn
Hvis din løn afhænger af, hvor meget du og/eller dit sjak når at arbejde, er du på akkordløn. Det gør sig ofte gældende for håndværkere og ansatte i produktionsvirksomheder. Jo mere du arbejder, jo mere får du i løn.
Bonus
Visse ansættelsesforhold giver mulighed for bonusbetaling ud over din faste løn. Det gør sig typisk gældende i produktionsvirksomheder og/eller i virksomheder, hvor du får en fast timeløn. Men det kan også forekomme i andre typer virksomheder. Bonussen afhænger oftest af din egen arbejdsindsats, men kan også være en bonus for afdelingens præstation. En bonus kan blive udbetalt hver måned, hvert kvartal eller hvert halve år.
Jobløn
Hvis du får jobløn/funktionsløn, er du typisk ansat som leder eller mellemleder. En del funktionærer ansættes typisk også på joblønsordningen. Denne løntype betyder, at din faste løn er højere, eller at du får et løntillæg — til gengæld skal du færdiggøre dine opgaver, også selvom det medfører timer, udover hvad der er aftalt i ansættelseskontrakten. Når du får jobløn, er udgangspunktet, at du ikke får mulighed for afspadsering og overarbejdsbetaling. Dette vil skulle aftales i din ansættelseskontrakt, hvis det er tilfældet.
Sådan påvirker en overenskomst din løn
Hvis du arbejder under en overenskomst, er der typisk fastsat en nedre grænse for din løn — en såkaldt overenskomstmæssig mindsteløn. Overenskomsten er altså med til at sikre mindstelønnen, men der vil være mulighed for at aftale højere løn, end hvad overenskomsten angiver. Din overenskomst vil typisk også sikre ekstra goder, som ikke blot er løn. Dette kan eksempelvis være højere pension, bedre betaling under barsel, feriefridage eller frihed på bestemte dage.
Hvis der er en overenskomst på din arbejdsplads, er lønnen typisk fastsat efter løntrin. Overenskomster kan give mulighed for individuelle tillæg, men det afhænger af den konkrete aftale.
I det private erhvervsliv er der ikke altid en overenskomst, og så har du frie rammer til at forhandle om lønnen til din næste lønsamtale. Det er almindeligt at tage udgangspunkt i den overenskomstmæssige løn, som dækker dine arbejdsopgaver. Hvis din arbejdsgiver mener, at din løn skal være mindre end områdets overenskomstmæssige løn, anbefaler vi, at du at kontakter os for vejledning.
Der er altid undtagelser — også ved løn
På visse arbejdspladser er der særlige forhold, som har betydning på lønnens størrelse. Det gælder blandt andet for:
- Ansatte i den offentlige sektor
- Ansatte i løntilskud/jobrotation/seniorjob/fleksjob
- Private dagplejere
- Familieplejere
- Vikarer
- Freelancere
- Elever og lærlinge (også voksenlærlinge)
- Hvis dit arbejde hører under ovenstående kategorier, så kontakt os for nærmere rådgivning omkring din løn og muligheder.
Hvad med personalegoder?
De eventuelle personalegoder, som du har til rådighed, kan med fordel betragtes som en del af din løn. Det er dog vigtigt at have for øje, at du oftest skal betale skat af personalegoderne. Dette kan eksempelvis være:
- Computer, internet og telefon
- Bil
- Kost og logi
- Uddannelse
- Fri bolig
- Sundhedsydelser (evt. sundhedsforsikring)
- Aviser, tidsskrifter, medielicens
- Gaver
- Fritidsbolig og/eller lystbåd
- Bruttolønsordning
Derudover kan der være rabatter og fordele samt medarbejderrejser.
Læs mere om beskatning af dine personalegoder på Skats hjemmeside.
Få gode råd til din lønforhandling
Som medlem af Ase Lønmodtager kan du få gode råd og vejledning omkring dit ansættelsesforhold, herunder lønforhandlinger. Kontakt os, hvis du har brug for sparring om din næste lønforhandling eller har generelle spørgsmål til din løn.
Er du ikke medlem af Ases fagforening, kan du nemt og hurtigt melde dig ind:
