Episoden giver dig

  • Afmystificering af aldersmyter og fakta om jobsøgning, når du er over 50.
  • Praktiske tips til, hvordan du imødekommer arbejdsgiverens forbehold og gør din ansøgning relevant.
  • Inspiration til at bruge moderne værktøjer og netværk for at styrke din jobsøgning og opnå succes i karrieren.

Highlights

02:16 - Alder som en fordel: "Du har erfaring både fagligt og menneskeligt, autoritet og livserfaring – det er en stabil arbejdskraft, virksomheder efterspørger."

04:26 - Imødekom arbejdsgiverens forbehold: "Når du italesætter forbehold allerede i din ansøgning, kan du komme i ja-bunken."

06:11 - Skal du nævne din alder?: "Lad arbejdsgiverne blive lun på dine kompetencer og energi, inden de kender din alder."

08:08 - Positivt mindset og proaktiv tilgang: "Dit mindset og målrettede netværksbrug er afgørende for en succesfuld jobsøgning."

 

Tilmeld dig vores webinar om at være jobsøgende over 50 år

Læs, hvordan du får styr på dine kompetencer

Episodens indhold

Velkommen til Ases podcast, din jobguide. Ases podcast tager fat i emner som jobsøgning, karrierevalg, stress og trivsel. Og det et stedet, hvor du kan hente masser af inspiration, tip og råd til hele dit arbejdsliv. Ases podcast er din guide til dit job.

 

Velkommen til Ases jobguide, en podcast om jobsøgning, arbejdsliv og arbejdsglæde. Jeg hedder Pia Maria Manou, og jeg er job- og karrierekonsulent hos Ase. Denne episode handler om jobsøgning, når du er over 50. Der er nemlig rigtig mange, der oplever, at jobsøgning kan være anderledes, måske endda udfordrende, når man har rundet 50 års hjørnet. Men hvad er fakta, og hvad er myter, og hvordan griber man jobsøgning an? Skal den overhovedet gribes anderledes an, og hvad kan du helt konkret gøre, hvis du oplever, at det går lidt trægt med at komme til samtaler og lande job? Det store rekrutteringsbureau Ballisager har lavet en undersøgelse, der viser, at der ikke er forskel på ledigheden blandt aldersgruppen 25-39 og dem, der er over 50. Så det er en myte, at ledigheden er større blandt de 50+ årige. Men når det er sagt, så er der mange jobsøgende i denne her aldersgruppe, som oplever, at deres alder er en barriere og i nogle tilfælde bliver valgt fra.

 

Og når det trækker ud, så er det naturligt at søge forklaringer. Og den mest naturlige forklaring er selvfølgelig, at det må være alderen, der er årsagen. Men det er faktisk ikke alderen som sådan nødvendigvis det handler om. Det er også en myte, som jeg vil skyde ned, og det handler nemlig ofte om andre ting, og dem kommer jeg tilbage til lige om lidt. Faktum er, at det ikke behøver at være svære at finde et nyt job, når du er 50+.

 

Det handler blot at skrue på nogle parametre og være bevidst om, hvordan arbejdsgiverne tænker. Med andre ord så er jobsøgning for 50+ årige en lille smule anderledes, og den skal tilpasses. Og det er den her tilpassning, som kan være afgørende for, at du bliver kaldt til samtale. Det du skal huske på er, at alder er en fordel for virksomheden. Du har nemlig erfaring både fagligt og menneskeligt. Du har autoritet. Du har livserfaring.

 

Og du er en stabil arbejdskraft. Men tilbage til, hvad der skal til, og hvad du skal være opmærksom på, når du er jobsøgende og er over 50. Når arbejdsgiverne udvælger, hvilke kandidater der skal videre til samtale, så fokuserer de på flere forskellige ting. Og det her rekruteringsbureau Ballisager, som jeg nævnte før, de har også analyseret, hvordan virksomheder rekrutterer nye medarbejdere.

 

Og her viser den seneste undersøgelse, at 69 % vælger ud fra uddannelsesbaggrund, og 19 % vælger kandidater ud fra deres alder. Det vil sige, at ca. 80 % ikke bruger alderen som udvælgelseskriterium, så her kan vi også skyde en myte ned. Så generelt set er det altså ikke alderen, det handler om, men det kan handle om forbehold. Altså at arbejdsgiveren kan have forbehold over for at ansætte en, der er over 50.

 

Og forbehold er ikke det samme som fordomme eller at man ikke er interessant mere. Slet ikke. De forbehold, en arbejdsgiver kan have, er typisk forandringsparathed. Hvor god er du til at håndtere de forandringer, som virksomheder hele tiden præsenterer sin medarbejdere for? Det kan også handle om digitalisering, altså hvor god du er til at spille ind i den digitale udvikling på arbejdsmarkedet. Altså om du har både viden og vilje og lyst til at lære. Og så kan det handle om, hvorvidt dine kvalifikationer matcher. Det kan f.eks. være, at arbejdsgiveren er bange for, at du er overkvalificeret og er bange for, at arbejdsopgaverne bliver for trivielle, især hvis du altså søger job, som er under det niveau, du har erfaring med. Der kan også være forbehold omkring løn, altså om du er for dyr. Og så kan der være forbehold, som handler om, hvorvidt du sidder fast, om du har fulgt med den udvikling, der er inden for dit fag.

 

Og så kan det handle om forbehold omkring ambitioner. Og det gælder jo i visse brancher, at der forventes et vist ambition- og engagemangsniveau. Og så kan det handle om, hvorvidt du er fleksibel, om du fx er indstillet på at arbejde over.

 

Når du søger job, er det vigtigt at komme de her forbehold i forkøbet og gøre det let for arbejdsgiverne at se din værdi. Når du italesætter arbejdsgiverens forbehold, så kan du mane deres forbehold til jorden allerede i din ansøgning og dermed lande i ja-bunken. Og hvordan gør man så det i praksis? Først vil jeg lige komme ind på de ting, der er vigtige at fremhæve oo efter, hvad du bør undgå. Det, der er vigtigt at fremhæve, det er, at du skal beskrive din motivation til at søge jobbet.

 

Og du skal også argumentere for, hvorfor du fx søger et job, som du måske er overkvalificeret til. Og du skal også beskrive og vise, at du er engageret, og du skal vise, at du har fuldt med dit fag. Og det, som er vigtigt at undgå, er fx at skrive, at du har 30 års erfaring inde for en branche. Hvis du udpensler, hvor mange år du har på banen, så kan det lyde meget ældre, end du egentlig er.

 

Så du kan f.eks. nøjes med at skrive, at du har mange års erfaring, så er fokus på det, der er vigtigt. Og undgå også at skrive i et meget tungt og tørt og gammeldags sprog, da det kan få læseren til at opfatte dig som ældre end du egentlig er. Så brug altså gerne et friskt sprog, hvis det selvfølgelig passer til den type job, du søger.

 

Et klassisk dilemma, som man støder på, når man skriver ansøgninger og CV, er, hvorvidt man skal nævne sin alder. Nogle gange kan man ikke undgå det, fordi det bliver spurgt om, hvis det er en web-ansøgning, men der er faktisk ikke noget krav om, at du skal skrive det sådan helt generelt. Det, der kan være en rigtig god idé, det er at lade arbejdsgiverne blive lun på dine kompetencer, din motivation, din energi og jeres kemi, inden de kender din alder.

 

Med andre ord kan det være en idé, hvis du kan komme til det, ikke at skrive din alder nogen steder. Og ofte kan man jo godt se i et CV, at man ikke er en vårhare. Så i CV'et kan det også være en idé, ikke at skrive alt på helt tilbage fra, da du var flaskedreng i den lokale købmand. Og lad mig lige komme med en dugfrisk case fra det virkelige liv. Fordi i sidste uge fik en af vores medlemmer, lad os kalde ham Jan, nemlig job, og han er 58, og han fik job inde for IT-branchen efter at have været ledig i seks måneder. Og det han gjorde, det var at skrive en ansøgning, hvor han i meget korte træk beskrev de kompetencer, som var relevante, og hvad han specifikt kunne bidrage med i den pågældende stilling. Derudover gjorde han meget ud af at beskrive, hvorfor han søgte stillingen, og hvordan den passede til hans værdier, og han beskrev sig selv som kollega, og hvordan han løste sine opgaver. Og derefter så fik han hjælp.

 

af en af Ases jobkonsulenter til at målrette sin ansøgning og CV. Og han skrev ikke sin alder på eller at han havde 30 års erfaring. Hans alder blev han faktisk først spurgt om til anden samtale. Og der er ingen tvivl om, at virksomheden ikke så alderen som en vigtig faktor. For de forholdte sig slet ikke til alder, før og efter de havde mødt Jan og erfaret, at han var det helt rigtige match for dem.

 

Så der er alle mulige grund til at se positivt og optimistisk på din jobsøgning, og det at have et positivt mindset er faktisk også en meget vigtig del af strategien. Det at have negative forestillinger og overbevisninger er generelt ofte en hindring og kan indirekte være med til at spænde ben for din jobsøgning. Du kan ikke ændre din alder, men du kan gøre meget, rigtig meget endda ved, hvordan du præsenterer dig selv og bliver opfattet af en mulig arbejdsgiver, og det hænger i høj grad sammen med hvordan du selv opfatter din alder, og hvordan du arbejder med din jobsøgning. Så for at komme med en sidste håndfuld gode råd, så er det en rigtig god idé at være målrettet med, hvad det er, du vil. Og det kan være en god idé at bruge dit netværk. Det kan være en god idé at være proaktiv. Hvor kunne du godt tænke dig at arbejde frem for kun at søge på de stillinger, der er ledige? Så er det en rigtig god idé at målrette dit CV og friske det op løbende.

 

Det kan være at friske din LinkedIn-profil op, og så kan det være i det hele taget at overveje også at bruge den grafiske vinkel, når du søger job. Altså at bruge forskellige skabeloner, så du viser arbejdsgiveren, at du faktisk er i stand til at bruge de moderne redskaber, som man kan bruge for at lave en ansøgning rigtig flot og fin. Det gjorde Jan for eksempel, som jeg nævnte tidligere.

 

Han lavede sin ansøgning i et program der hedder Canva, som man kan hente helt gratis på nettet og hjemmesiden, som du kan gå ind og hente det her program på, det hedder www.canva.com. Og som et aller sidste tip, som gælder alle ledige, så er der flere tilbud, som du kan gøre brug af og det er fx aktivering og løntilskud.

 

Aktivering og løntilskud kan du bruge til at komme ud og vise hvad du kan og få foden indenfor en virksomhed som du gerne vil arbejde i. Både aktivering og løntilskud er noget du skal tale med dit lokale jobcenter om. Og derudover så har du altså også mulighed for at få karrieresparring med Ases job og karrierekonsulenter, og du kan finde meget mere info om det på Ases hjemmeside. Og det en job- og karrierekonsulent kan hjælpe dig med, det er CV, det er ansøgning, det er karriereådgivning og også at arbejde med din LinkedIn-profil. Held og lykke med din jobsøgning.

Lyt også til