Brancheskift – interview med Martin Jensen

Velkommen til Ases podcast, din jobguide. Ases podcast tager fat i emner som jobsøgning, karrierevalg, stress og trivsel. Og det er stedet, hvor du kan hente masser af inspiration, tip og råd til hele dit arbejdsliv.

Ases podcast er din guide til dit job. Hej og velkommen til Ases jobguide, en podcast om jobsøgning, arbejdsliv og arbejdsglæde. Denne episode tager fat i emnet brancheskift og hvordan man griber det an, hvis man ønsker at skifte retning i sin karriere.

Der kan være rigtig mange grunde til, at man ønsker at skifte retning. Det kan fx være, at man på grund af coronakrisen ikke har så let ved at finde job i sin nuværende branche. Det kan være, at man på grund af stressende arbejdsforhold har brug for at skifte til noget mindre stressende.

Det kan være helbredsmæssige årsager, økonomiske årsager eller et ønske om nye udfordringer, eller hvis man ganske enkelt ikke længere brænder for eller glædes ved det arbejde, man har. For at inspirere dig til, hvordan et brancheskift kan se ud i den virkelige verden, så har jeg inviteret Martin Jensen, som selv har været igennem et skift fra kundesupport til job- og karrierekonsulent. Martin fortæller meget åbent og ærligt om, hvilke tanker og overvejelser han gjorde sig i forbindelse med sit brancheskift, og du vil få en masse gode råd med på vejen fra Martin om, hvordan han greb processen an, og hvordan det lykkedes ham at lande sit nuværende job. God fornøjelse.

Så velkommen til dig, Martin, og tusind tak, fordi du vil dele dine erfaringer med dit brancheskift, og hvordan du greb det her med brancheskift an. Så inden jeg starter med alle de mange spørgsmål, jeg har til dig, kunne du fortælle os lidt om, hvad er det egentlig så for en branche, du kom fra? Jeg kommer primært fra kunde- og supportbranchen.

Det er måske så meget sagt, men det har været det område, jeg har beskæftiget mig med. Det har været inden for forskellige brancher, men har altid haft et omdrejningspunkt i forhold til den direkte kundeservice eller den direkte support.

Hvad var det så, der gjorde, at du tænkte, at der skulle et brancheskifte til? Jeg tror ikke, at mit udgangspunkt var et sådan et bevidst brancheskifte. Det var mere at gå efter,

hvor kunne jeg se, at jeg ville kunne levere det, som jeg mener, jeg kan, samtidig med, at jeg ville få noget værdi ud af det, jeg lavede. Og jeg var egentlig ret åben på det tidspunkt,

hvor jeg stod for at skulle lave et jobskifte. Min stilling var blevet nedlagt, og jeg var nok også bare et sted, hvor jeg skulle prøve noget andet, end hvad jeg havde lavet de sidste 12 år.

Så jeg tror bare, det var et spørgsmål om, at jeg var meget åben på det tidspunkt, i forhold til, at det kunne være mange ting, og det måske mere var nogle ting i stillingen, hvor jeg kunne se mig selv, og der kunne jeg godt byde ind med noget af det, jeg havde i rygsækken.

Så det var mere sådan en følelse af, at du havde en masse at byde ind med, som du gerne ville have i spil, måske på en anden måde, end du havde haft tidligere? Ja, det tror jeg er meget rigtigt.

Jeg har haft en baggrund, hvor jeg har siddet i stillinger, hvor folk har refereret til mig, og så har jeg selvfølgelig refereret videre opad. Og jeg tror, at jeg var klar til at skulle noget andet, end at være lige præcis i den rolle.

Jeg var mere interesseret i at kunne bruge tid på værdiskabende opgaver. Og det følte jeg ikke helt, at jeg gjorde. Ikke noget, som jeg personligt fik noget ud af.

Og det havde jeg brug for. Så det var noget omkring det der med at have et ønske om at gøre en forskel. Hører jeg lidt, at det var sådan en af motivationerne også. Men jeg har altid haft et ønske om at ville bidrage med både energi og værdi.

Og det gjorde jeg nok ikke på det tidspunkt i den grad, som jeg godt kunne tænke mig. Og det fik jeg muligheden for i den stilling, som jeg har nu. Og det har været meget givtigt.

Havde du nogle overvejelser omkring det her med den her berømte work-life balance? Havde det en betydning for dit valg eller dit skift af branche?

Det var med i spil. Jeg var interesseret i måske at have nogle kortere dage, end hvad jeg tidligere har haft. Det var centreret meget omkring transporten. Jeg var pendler og havde vel omkring en tre-treenhalvtimes transport dagligt.

Det har jeg ikke længere. Nu er jeg nede på omkring et kvarter frem og tilbage. Og det betyder rigtig meget i forhold til den tid, der så er udover. Samtidig så har jeg nogle andre arbejdstider.

Jeg har været vant til, at en arbejdsdag nok i virkeligheden er nået op i nærheden af en 9-9,5 time. Hvor jeg på nuværende tidspunkt, der ligger jeg på en helt normal time norm i løbet af en uge. Ja, så du har fri, når du har fri.

Det er korrekt. Så gjorde du dig nogle specifikke overvejelser i forhold til, at nu har vi været lidt inde på det her med work-life-balance, men var der andre overvejelser, du gjorde dig i forbindelse med at skulle eventuelt skifte branche

i forhold til fx hvilke kompetencer, du havde med dig? Gjorde du, lavede du sådan noget aktivt tænke, hvad kan man kalde det, tænketanke i forhold til, hvordan du skulle gribe det an?

Både og. Jeg har egentlig altid syntes, at jeg har været heldig i de stillinger, jeg har været i, fordi jeg har haft mulighed for at være i berøring med mange forskellige ting. Og derfor synes jeg, at jeg har haft en god fornemmelse af, hvad det her skulle kræve i de forskellige stillinger.

Jeg tror nu egentlig, at min rygsæk er fyldt med en lang række kompetencer, som kan bruges i mange forskellige stillinger. Så jeg var ikke så bekymret i forhold til, hvad skal det være?

Men måske mere, hvor skal det være? Og hvad skal du så have ud af det? Så geografi spillede meget ind. Og så var jeg også på det tidspunkt meget interesseret i, at det skulle have noget med mennesker at gøre. Det skulle være noget, hvor jeg ligesom havde en oplevelse af, at jeg kunne bidrage med noget værdi. Så du havde simpelthen gjort dig nogle tanker og lavet sådan en slags, hvad kan man kalde det, afklaring med dig selv om, hvilken retning. Altså det var ligesom en overordnet overskrift, der kan man nærmest kalde det. Ja, jeg var heldig at få mulighed for at være i et forløb, hvor der var en, der ligesom fik åbnet lidt op for, hvad var der af tanker, som også prikkede lidt til, for at jeg skulle blive lidt mere konkret.

Altså et outplacement-forløb? Ja, jeg var i et outplacement-forløb. Ja, som hjalp dig med at blive mere klar? Ja, fordi til at starte med var det måske meget bredt. Altså netop, som jeg sagde, jeg var åben over for mange ting, men så talte vi i stedet for om, at hvis det er så bredt i forhold til, hvad man er åben over for, hvad er det så for nogle ting, man skal have ud af det job? Og så prøve at dykke ned i, hvor kunne jeg så tanke det i de forskellige stillinger. Det var

meget interessant. Så gjorde du noget sådan specifikt, eller jeg kan også spørge på en anden måde, greb du opgaven an på en bestemt måde, eller hvordan gik du ligesom til det helt lavpraktisk?

Jeg læste ekstremt mange stillingsannoncer, og det var ikke dem alle sammen, at jeg søgte, selvfølgelig. Men jeg havde ikke et mål om at det skulle være en bestemt branche eller en bestemt virksomhed.

Jeg begyndte at lede efter de der ting hvor jeg kunne se mig selv i stillingen og hvor jeg kunne tænke, der har jeg nogle kompetencer, som kan blive bragt i spil. Jeg har noget erfaring, som jeg vil kunne trække på og der vil jeg kunne bidrage med noget energi, fordi det var det jeg gerne ville have ud af det. Og det kan selvfølgelig være anderledes for andre.

Jeg tror det vigtigste det er når man er på jagt efter det nye eventyr eller det nye job, at man prøver at gøre sådan nogle overvejelser i forhold til, hvad vil jeg gerne have ud af det? Og så måske er lidt mere åben over for, at det behøver ikke at være en bestemt branche, og det behøver ikke at være en bestemt titel.

Det er sådan mere indholdet, at man skal gå efter. Der var en, der sagde til mig på et tidspunkt, at det var fedt, at jeg havde fundet den hylde, som jeg skulle være på, hvilket jeg i øjeblikket, det blev sagt, blev lidt fornærmet over, fordi jeg har egentlig aldrig nogensinde haft en holdning til, at der var en bestemt hylde, at jeg skulle ligge på. Jeg har altså haft den holdning, at der var en kæmpe reol, og den kunne man vælge ud fra. Så jeg har aldrig haft det der knivskarpe mål i forhold til, at det er der, jeg gerne vil ende, eller det er det, jeg skal være. Det har mere været et spørgsmål om, at jeg vil gerne have noget, som jeg tanker energi i, og som jeg kan mærke, at jeg gerne vil lægge energi i.

Jeg synes, det er et rigtig godt billede, at man har en reol, og det vil sige, at man kan have mange hylder i løbet af et liv. Og det er jo også det, der kendetegner den nye generation, men også vores, kan jeg vel godt sige.

At man kan godt have mange forskellige hylder, og man skal ikke være så fastlåst måske på, at man skal finde den hylde, og så skal man være der resten af sit liv. Jeg tror, der er mange, og specielt folk, der har haft den samme stilling i rigtig mange år, kan være bekymrede for at skal lave det der brancheskifte. Eller at man er bekymret for, at der på ens CV lige pludselig er en afstikker.

At det skal være noget, der er en hæmsko senere hen. Og det mener jeg ikke, det bør være. Jeg har selv siddet og skulle rekruttere medarbejdere, og jeg har aldrig haft den holdning, at et CV skulle stå snorrelige.

Jeg har altid måske syntes, at det kunne være meget spændende, at man har været ude og prøve nogle ting. Så da du så var i denne her jobsøgningsproces, var der så nogle ting, du observerede, der fungerede rigtig godt, og nogle ting, der fungerede mindre godt?

Altså jeg kan starte med det, der fungerede mindre godt. Jeg havde en stor tro på, at det jeg kunne, det var rigtig godt. Og jeg var meget opmærksom på at fortælle i mit materiale, hvad det var, jeg var rigtig god til. Og der glemte jeg lidt, måske i den vinkel, at det var ikke mig, der skulle ansætte mig.

Så jeg glemte lidt det der med, at der var nogle andre, der skulle have deres behov opfyldt. Og det fik jeg en god sparring omkring i forhold til det outplacement-forløb, jeg var en del af.

Hvor det viste sig, at særligt en af de stillinger, jeg havde søgt, der krævede det nok, at jeg lige forklarede, hvorfor jeg havde søgt den stilling, fordi min profil i virkeligheden pegede i en anden retning.

Gode tip, kan man sige. Absolut. Så hvad fungerede så godt? Det, der fungerede godt, det var, at jeg havde en meget målrettet tilgang til det med at skulle skrive ansøgningerne. Jeg var meget opmærksom på, at jeg var nødt til at målrette dem, de stillinger, jeg søgte.

Så den del fungerede rigtig godt. Jeg fik god respons på mine ansøgninger. Det, der var, det, der ligesom gjorde, at jeg blev valgt fra i nogle situationer, det var simpelthen, at når man kiggede på

profilen, så pegede den i en anden retning. Der var ikke noget, der indikerede i virkeligheden, at jeg var i gang med at kigge på, at jeg skulle noget andet. Så det, der gik godt, det var, synes jeg, at jeg var relativt målrettet i forhold til opgaven, og meget opmærksom på, at det ikke var noget, jeg skulle lave hver dag. Jeg havde udpeget tre dage, hvor det var der, hvor jeg sad og lavede min jobsøgning. Og så forsøgte jeg at få de andre dage til at være så normale som muligt.

Gode råd også. Så hvordan landede du så det job, som du har nu? Måske skal du lige fortælle kort, hvad det er så for et job, du har nu? Jeg sidder som karriere- og jobkonsulent.

Hvordan landede du det job? Hvad var processen eller forløbet? Ja, jeg søgte jobbet, og det er faktisk i virkeligheden det job, som jeg nævner før i forhold til det her med,

at jeg var nok nødt til at forklare, hvorfor jeg havde søgt det job, fordi det var ikke umiddelbart den profil, som man kunne finde i mit CV. Og det var min outplacement-konsulent og jeg, der sad og talte om det, hvor han sagde, at hvis du skal i betragtning til den stilling, hvis det er det, du gerne vil, så kan det godt være, at du lige skal give dem et kald. Fordi det er ikke det, jeg læser ud fra dit CV. Og så ringede jeg for at høre. Til at starte med lavede jeg bare sådan en føler i forhold til, hvor langt de var i processen, fordi jeg var jo meget interesseret. Og fik at vide, at man var i gang med at skulle til at holde 2. runde.

Og så kunne jeg jo regne ud, at jeg ikke var i spil, fordi jeg havde jo ikke været til runde 1. Og jeg var heldig, at den person, jeg ringede til, tog sig tid til at finde mit materiale frem. Og kiggede på noterne og blev opmærksom på, hvorfor jeg var valgt fra.

Og det matchede rigtig fint med det, som den konsulent, jeg havde været hos, sagde. Jeg var så heldig, at jeg formåede at være tilpas overbevisende til, at jeg fik talt mig til et kaffemøde.

Kaffemødet udviklede sig til en jobsamtale, og det blev så til samtale 2. Og det endte så med, at jeg blev tilbudt stillingen, som jeg takkede ja til. Og det er jo interessant, fordi i første omgang var du jo røget i nej-bunken.

Det var jeg. Så det, at du ringede op og spurgte til, hvorfor du ikke var kommet i betragtning, var faktisk indirekte årsagen til, at du nu sidder og har et job nu, som jeg må gå ud fra, at du er glad for.

Eller det ved jeg, at du er. Så man kan sige, at det var en god beslutning og en god, hvad kan man kalde det, investering, at du ringede op. Ja, det var det i den grad. Selvom du indirekte havde fået det her afslag. Jo, helt bestemt. Jeg havde ikke siddet i stillingen, hvis ikke jeg havde foretaget den telefonopringning. Fordi som du selv er inde på, jeg var i virkeligheden valgt fra.

Men jeg var heldig, at personen, der tog telefonen den dag, var åben overfor at høre, hvorfor jeg alligevel kunne være et bud på den stilling. Ja fordi jeg bliver så også lidt nysgerrig efter det der med, hvordan du ligesom, hvordan du altså den vinkel, du havde på den samtale, fordi jeg tænker, det er jo noget, som rigtig mange kan bruge det her med. Altså mange ringer jo op og gør ligesom dig og spørger, hvordan det kan være, at man ikke er blevet inviteret til samtale. Men det er jo meget vigtigt, at man får vinklet den samtale på, hvad skal man sige, den rigtige måde. Så kan du give nogen, hvad gjorde du specifikt, tror du, der var udslagsgivende i forhold til, at du landede et kaffemøde?

Jeg tror, jeg var meget ydmyg i samtalen, men samtidig også konkret i forhold til, at der var en årsag til, at jeg havde sendt den ansøgning, og det var en bevidst handling at jeg søgte den stilling.

Jeg var også blevet opmærksom på, at min profil måske pegede i en anden retning, men at jeg rent faktisk stod i en situation, hvor jeg var meget åben over for at prøve noget nyt. Man kan sige, at jeg var så også samtidig heldig, fordi man ledte efter en profil, der måske lå lidt mere lokalt. Og jeg er relativt lokal i forhold til den stilling, jeg har nu. Så der var mange ting, der faldt sammen. Så jeg tror både, at det handlede om, at jeg måske var dygtig til at få fortalt min sag.

Jeg tror også, at det handlede om selvfølgelig nogle tilfældigheder, for det kommer også i spil. Det er ikke alt sammen dygtighed og kunnen, der gør, at man lander et job, men man er nødt til at opsøge de tilfældigheder, der kan gøre, at man lander jobbet. Ja, og også overvinde sig selv måske lidt, fordi nogen har måske, eller jeg synes, jeg hører mange, der kan have måske en tilbøjelighed til at undersælge sig selv. Af frygten for at komme til at oversælge sig selv. Ja. Og det der er kunsten at finde det in between, eller det midt imellem, det kan jo være en svær kunst. Jeg hørte også selv det her med, at folk har svært ved at sælge sig selv.

Og jeg tror, at så skal man måske mere se det som, at man kender sig selv, fremfor at man skal sælge sig selv. Så skal man bare være enormt opmærksom på, hvad er det, man kan, og hvad er det, man er villig til at lære.

Og simpelthen forstå, at man kan mange ting. Vi er ikke forprogrammeret til at kunne en bestemt ting i vores arbejdsliv. Vi har muligheden for at skifte i andre retninger.

Så kan der være et hav af begrænsninger i forhold til, hvad man ikke lige har en force inden for. Men vi kan, hver især, bestride rigtig mange forskellige typer stillinger og arbejde.

Det handler langt hen ad vejen om, hvad er det, man gerne vil, og så få lagt energien i det. Helt enig. Havde du fået hjælp til den afklaring via dit outplacement-forløb, eller var det sådan nogle tanker også, du selv havde gjort i forhold til, hvad du kan og hvad du byder ind med?

Jeg tror, at jeg var tyvstartet lidt på processen.Jeg tror, at jeg i rigtig mange år havde en tanke om, at nu var jeg gået i gang med en bestemt retning, og så ville det være mærkeligt at lave noget andet, eller det ville være mærkeligt at træde et skridt ned, når nu man var steget i graderne inden for nogle ting. Den synes jeg egentlig, at jeg ret hurtigt faldt væk fra, at det var bare ikke vigtigt i forhold til, hvad jeg gerne ville, så var det ikke vigtigt. Det bliver jo også igen forskelligt fra person til person. Nu tager vi udgangspunkt i mig. For mig fandt jeg bare ud af, at det var ikke vigtigt. Det var ikke vigtigt, at jeg havde en bestemt titel, og det var ikke vigtigt for mig, at jeg var placeret et bestemt sted i en organisation. Det, der var vigtigt for mig, det var, at når jeg gik hjem fra arbejde, så havde jeg en klar holdning til, at jeg havde bidraget med noget. Der kan jeg godt mærke en ret stor forskel i forhold til, hvor jeg rent mentalt er i dag. Fordi det ville jo så være et logisk næste spørgsmål.

Hvordan har det så været for dig at skifte den her branche? Det var... Det krævede selvfølgelig noget tilvænning, fordi det var noget nyt, jeg skulle lave. Men jeg synes, jeg havde rygsækken til det. Jeg synes, jeg kom ind i en organisation, hvor der først og fremmest blev taget rigtig godt imod mig.

Og jeg fik nogle gode kollegaer, som var dygtige til at få vist mig, hvordan man kunne gribe opgaven an. Så det har ikke... jeg vil ikke sige, at det var decideret svært, men selvfølgelig har der været nogle ting, der har krævet noget tilvænning.

Men mest af alt har det givet mig noget frihed, og jeg har været i stand til at kunne holde fri, når jeg er fri. Vigtige ting. Så her som det sidste spørgsmål, Martin, har du nogle gode råd til vores lyttere her på podcasten, som eventuelt kunne stå i samme situation, som du gjorde for noget tid siden og ønskede et brancheskift. Hvad er din bedste råd til? Mit bedste råd er nok at passe på med at blive branchebestemt, men måske mere kigge på, hvad er det, jeg gerne vil, og hvad er det, jeg gerne vil tage ud af arbejdet, og hvad er det, jeg gerne vil lægge i mit arbejde. Og så begynde at tale med andre i forhold til, hvad deres job indeholder, hvis man er i tvivl.

Få læst en masse stillingsopslag i forhold til, hvad indeholder de forskellige stillinger egentlig. Og så være skarp på, når man laver sit materiale, at hvis ens profil peger i en retning, så måske tone det ned i forhold til, at man lægger mere opmærksomhed over på de kvaliteter og kompetencer, som man har taget med sig.

Det er ikke nødvendigvis så vigtigt, hvad man har siddet i af stillinger, og slet ikke for en 8-10 år siden. Der kan det være noget vigtigt at vide, hvad er det, man kommer med i sin rygsæk, og hvad er man enormt åben over for at prøve.

Super Martin, og tusind, tusind tak, fordi at du ville øse ud af dine både erfaringer og dine gode råd. Det har været meget, meget spændende at snakke med dig og lærerigt, så tak fordi du ville være med.

Velbekomme.