Dagpengesats 2025

Få et overblik over de gældende dagpengesatser og regler, og se, hvordan din dagpengesats bliver beregnet. 

Tjek de aktuelle dagpengesatser


Hvad er min dagpengesats?

Den maksimale dagpengesats er 21.092 kr. før skat. Hvis du opfylder visse krav, kan du samtidigt også være berettiget til et beskæftigelsestillæg. Det giver en sats på op til 25.070 kr. før skat i de første 3 måneder af din ledighed. 

For at få maksimumsatsen skal din månedsløn som udgangspunkt udgøre mindst 25.473 kr. før skat og 30.278 for maksimalt beskæftigelsestillæg. Der er ingen minimumssats. 

Er du nyuddannet i a-kassen, vil du som udgangspunkt få udbetalt dagpenge med dimittendsatsen.

Dagpengesatser 2025

I tabellen herunder kan du se de gældende dagpengesatser før skat.

    Pr. måned Pr. år
Dagpenge 118,86 % (dagpenge inkl. beskæftigelsestillæg – udbetales i de første 3 måneder af en ledighedsperiode efter særlige regler)   25.070,- -
Dagpenge (100%)   21.092,- 253.104,-
82% - dimittendsats (dimittender med forsørgerpligt)   17.295,- 207.540,-
71,5% - dimittendsats (dimittender uden forsørgelsespligt)   15.081,- 180.972,-
62,11 % dimittendsats (dimittender over 30 år uden forsørgerpligt - udbetales efter de første 3 måneder af en ledighedsperiode)   13.100,- 168.732,-
49,17 % dimittendsats (dimittender under 30 år uden forsørgerpligt - udbetales efter de første 3 måneder af en ledighedsperiode)   10.371,- 124.452,-
50% sats (unge < 25 år, ingen uddannelse)
(udbetales efter særlige regler)
  10.546,- 126.552,-

 

Hvordan beregnes min dagpengesats?

Din dagpengesats bliver beregnet på baggrund af din tidligere indtægt, både fra lønarbejde og evt. selvstændig virksomhed. Satsen tager udgangspunkt i de 12 måneder, hvor du har haft den højeste indtægt indenfor de seneste 24 måneder, der ligger forud for din ledighed. 

I beregningsgrundlaget fratrækkes først 8% i arbejdsmarkedsbidrag, som du som ledig ikke skal betale. Dagpengesatsen udgør herefter 90% af resten, dog maksimalt 21.092 kr. om måneden før skat. 

Hvis du opfylder betingelserne for at få beskæftigelsestillæg, kan du få dagpenge med en højere sats, op til 25.070 kr. om måneden før skat, i de første 3 måneder af din ledighed.

Eksempel: Lønmodtager

Din månedsløn udgør 25.500 kr. om måneden:

12 x 25.500 kr. = 306.000 kr.

Det giver et beregningsgrundlag på 306.000 kr.

Arbejdsmarkedsbidrag på 8% fratrækkes, fordi man som ledig ikke betaler dette:

306.000 x 0,92 = 281.520 kr.

Der kan ikke udbetales mere end 90% af 281.520 kr.:

281.520 x 0,90 = 253.368 kr.

Dagpengesats pr. måned:

253.368 kr. / 12 = 21.114 kr.

Da den beregnede sats på 21.114 kr., udgør et højere beløb end maksimumssatsen, udbetales maksimumssatsen på 21.092 kr. pr. måned.

Eksempel: Selvstændig

Du har drevet selvstændig virksomhed i 5 år og melder dig ledig den 1. august 2023. Din sats beregnes på baggrund af 24 måneder fra 1. august 2021 til 31. juli 2023. Da der endnu ikke foreligger en årsopgørelse for 2023, kan kun 2021 (5 måneder) og 2022 (12 måneder) anvendes.

Du har tjent 300.000 kr. i 2021 (25.000 kr. pr. måned) og 180.000 kr. i 2022 (15.000 kr. pr. måned).
De 12 bedste måneder er:

5 x 25.000 kr. + 7 x 15.000 kr. = 230.000 kr.

Det giver et beregningsgrundlag på 230.000 kr.

Arbejdsmarkedsbidrag på 8% fratrækkes, fordi man som ledig ikke betaler dette:

230.000 x 0,92 = 211.600 kr.

Der kan ikke udbetales mere end 90% af 211.600 kr.:

211.600 kr. x 0,90 = 190.440 kr.

Dagpengesats pr. måned:

190.440 kr. / 12 = 15.870 kr.

Din dagpengesats vil derfor være 15.870 kr. pr. måned. før skat.

Kan jeg få beskæftigelsestillæg? 

Hvis du allerede er berettiget til den maksimale dagpengesats, kan du i nogle tilfælde få et ekstra tillæg oveni dagpengene de første 3 måneder af din ledighed. Det kaldes beskæftigelsestillægget.

For at være berettiget til beskæftigelsestillægget kræver det, at du har:

  • Optjent en ny dagpengeret.
  • Haft 4 års sammenhængende a-kassemedlemskab forud for ledigheden.
  • Haft indkomst eller løntimer, der svarer til minimum 2 års fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år.

Beskæftigelsestillægget optjenes på baggrund af enten timer (3.848 timer) eller indkomst (526.464 kr.), afhængigt af, hvordan din dagpengeret er optjent.

Læs mere om optjening af din dagpengeret

Med det maksimale beskæftigelsestillæg på 3.978 kr. kan du få i alt 25.070 kr. pr. måned i 3 måneder. For at få det maksimale beskæftigelsestillæg, skal du have haft en gennemsnitlig indkomst på 30.278 kr. pr. måned. Hvis du har haft en gennemsnitlig indkomst på under 30.278 kr. pr. måned, vil du få beregnet en individuel sats.

Når du har modtaget dagpenge med beskæftigelsestillæg i 3 måneder, sættes din dagpengesats automatisk ned til den normale maksimumsats på 21.092 kr. pr. måned før skat.

 

Hvor meget får jeg udbetalt i dagpenge efter skat? 

Du får beregnet en dagpengesats før skat.  Dagpengesatserne, som du finder her på siden, er med andre ord bruttobeløb, som du skal betale indkomstskat af. Det er individuelt hvor meget, du skal betale i skat.

 

Indbetaling til Obligatorisk Pensionsordning

I Danmark indbetaler staten til din pension i de perioder af dit liv, hvor du modtager en ydelse fra det offentlige – fx når du modtager dagpenge fra din a-kasse. I 2025 er pensionsbidraget på 1,8 %. Det stiger løbende med 0,3 % om året frem til 2030.

Hvis du får udbetalt dagpenge fra Ase i 2025, betyder ordningen, at der automatisk indbetales et beløb til Obligatorisk Pension, der svarer til 1,8 % af dine dagpenge. Pensionsindbetalingen er et ekstra beløb, der kommer oveni dine dagpenge. Du får altså ikke mindre udbetalt, selvom du sparer op til din pension.

Læs mere om Obligatorisk Pensionsordning på borger.dk


Kan jeg få beregnet en ny dagpengesats? 

Hvis du optjener en ny dagpengeret, vil du automatisk få beregnet en ny sats. Det kræver 1.924 timers arbejde – svarende til 1 år på fuld tid – at optjene en ny dagpengeret.


Læs mere om genoptjening af din dagpengeret


Får du dagpenge med dimittendsats, kan du få beregnet en individuel sats efter 6 måneder, hvis du har haft arbejde efter endt uddannelse.

Læs mere om dimittendsatsen


Har du spørgsmål til dagpengesatsen? 

Som medlem af Ase, kan du kontakte os for spørgsmål til dagpenge eller de forskellige dagpengesatser. 

Er du ikke medlem af Ase, kan du nemt og hurtigt melde dig ind. 

Meld dig ind i Ase

 

Læs også

Ring mig op

Vil du vide mere? Lad os tage en uforpligtende snak omkring dine muligheder

Vi ringer dig op indenfor 2 hverdage.

Betingelser og oplysninger om vores behandling af persondata kan læses ved at klikke her.