Hvad laver en fagforening egentlig? Få svar på dine spørgsmål

Hvad laver fagforeningen?

Når det kommer til fagforeninger, er spørgsmålene mange og meningerne er delte. Flere har en lang række fordomme, men hvordan ser virkeligheden egentlig ud? 

En fagforening kæmper for at sikre de bedste vilkår til dig, der er i arbejde. De første fagforeninger i Danmark blev dannet tilbage i 1870’erne, og bestod primært af faglærte arbejdere. I dag findes der et hav af forskellige foreninger med forskellige strukturer og opbygninger, så det kan være svært at finde rundt i, hvilken, der passer bedst til ens behov.

Flere store fagforeninger er brancheopdelte, mens andre er tværfaglige. Ases fagforening er for alle, uanset type af ansættelse eller erhverv. Foreningen blev etableret i 2010, hvor den blev kaldt ”Jobtryghed” og blot havde én medarbejder. I dag rummer den mere end tyve specialiserede jurister og advokater. Alle med det formål at skabe en tryg oplevelse for medlemmerne. 

Læs også: "jeg fik renset mit navn"

 

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men jeg fik meget mere hjælp
Mette Jensen, medlem af Ase

Forståelse og hjælpsomhed

Men hvordan opleves foreningen udefra? Mette Jensen, der for nyligt stiftede sit første bekendtskab med Ase Lønmodtager blev positivt overrasket over foreningens arbejdsmetode og effektivitet – og især indlevelsen fra alle medarbejdere var noget, der gjorde indtryk på hende:

”Hele vejen igennem mit forløb er der virkelig blevet lyttet til mig. Uanset hvem jeg har snakket med. Alle har været så forstående over for den situation jeg har stået i, og jeg har følt, at hver og én har sat sig grundigt ind i min sag, og gjort alt for at hjælpe mig”, fortæller hun og uddyber hendes overraskelse:

”Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg havde forventet, men jeg blev bare overrasket over, hvor godt det kørte. Alle er så hjælpsomme og imødekommende, når man har haft brug for det… Jeg fik meget mere hjælp end jeg havde regnet med”.

Læs om hele Mettes oplevelse her

Flere og flere medlemmer

”Vi forsøger altid at møde vores medlemmer i øjenhøjde. Vi ønsker, at vi af vores medlemmer opfattes som empatiske og professionelle i vores arbejde – vi tror på, at vi sådan kan skabe tryghed, og sikre medlemmerne mest mulig værdi”, siger Ane Bruhn, der er teamleder i Ases fagforening for lønmodtagere.

Og noget tyder på, at fagforeningen har haft i den rette tilgang. I hvert fald er udviklingen gået stødt fremad, og i 2019 var Ases fagforening den i forening i Danmark med den absolut største tilvækst.

Ingen anden fagforening har præsteret noget, der bare nærmer sig!
Christian Ahle Greve, markedsdirektør i Ase

Flere og flere vælger Ases fagforening, og ifølge Ases markedsdirektør, Christian Ahle Greve, kan det til dels skyldes organisationens nye strategi, der kort sagt går ud på at tilføre langt mere værdi til kunden:

”Ase Lønmodtager er i 2019 vokset med 10% - det er altså mere end 5.000 nye medlemmer. Ingen anden fagforening har præsteret noget, der bare nærmer sig, så for mig vidner det helt klart om, at vores strategi Ase vinder på værdi slår sig ud i den rette tilgang til marked og kunder”, siger han. 

Læs også om Kent, der er medlem af både a-kasse, fagforening og lønsikring

Bliv helt sikker

Med en fagforening i ryggen er du sikret juridisk til enhver tid med et helt hold af specialiserede advokater og jurister bag dig. Du kan få hjælp til alt lige fra en overordnet gennemgang af din kontrakt til repræsentation ved retssager.

Meld dig ind