Den gode motiverede ansøgning

En ansøgning er et slags følgebrev eller et motivationsbrev, der er ledsager et CV eller et curriculum vitae, som det så fint hedder. I en ansøgning skal du fortælle virksomheden hvorfor du er motiveret til at søge netop dette job eller denne virksomhed. Og her skal du med dine egne ord sætte ord på hvorfor de skal ansætte dig.

Din ansøgning skal være mere specifik og uddybende end dit CV. Her skal du primært fortælle om alle de gode ting ved dig selv, altså dine kompetencer og kvalifikationer - altså det der gør dig interessant og uundværlig for virksomheden. Fortæl også lidt om hvem du er som person og kommende kollega. 

Lad være med at skrive: "jeg er ikke så god til..." eller "jeg kan ikke finde ud af..." i din ansøgning. Det ser bare ikke særligt godt ud, og du vil på baggrund af dette, helt sikkert blive sorteret fra.

Du kan i stedet skrive: "jeg er hurtig til at lære..." eller "jeg kan godt lide at..." Dette viser læseren, at du har en god portion gå-på-mod og er villig til at lære de ting du umiddelbart ikke allerede kan finde ud af.

 

Hvad er dine kompetencer?

Kompetencer er en kombination af den viden, de færdigheder og de erfaringer, der kan omsættes til konkret handling. Der sondres mellem personlige og faglige kompetencer, som på den ene side beskriver, hvem du er som person, og på anden side hvad du kan fagligt.

 

Kompetencer får du tilegnet dig løbende gennem hele dit liv. Kompetencer er ikke kun noget du får i forbindelse med dit arbejde. Dem får du i forbindelsen med uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter og interesser/hobbyer. Det kan også være opgaver du løser hjemme, så støvsugning, oprydning, tømning af opvaskemaskine, hundeluftning etc.

 

Hvordan starter man på en ansøgning?

Man starter altid en ansøgning ved at skrive følgende i sidehovedet/øverst på dokumentet:

  • Virksomhedens navn
  • Kontaktperson vedrørende jobopslaget
  • En reference til hvilket job/stilling man søger
  • Hvilken by ansøgningen er sendt fra
  • Dato hvor ansøgningen er sendt

Hvad skal der egentlig stå i en ansøgning?

Det er vigtigt at have nærstuderet jobopslaget inden du går i gang med at skrive din ansøgning. I jobopslaget kan der nemlig stå nogle specifikke krav og arbejdsopgaver, som du kan tage udgangspunkt i, og formulere dine kompetencer ud fra i din ansøgning.

Søger du et job i en butik hvor du skal betjene kunder kan du f.eks. skrive at du er smilende, serviceminded og udadvendt - kom også gerne med et eksempel hvor du har givet en god service.

Søger du derimod et job på et lager kan du skrive, at du er god til at holde orden og være struktureret.

Du kan også vælge at skrive hvilke fag du er særligt glad for i skolen og hvordan din viden herfra med fordel vil kunne bruges på arbejdspladsen.

Det kan være en god ide at skrive i din ansøgning hvilke dage du har tidligt fri fra skole og kan arbejde - men det er faktisk også relevant at nævne hvis du f.eks. går til dans hver onsdag og derved ikke har mulighed for arbejde den ene dag om ugen. På denne måde fortæller du, ikke kun, at du er aktiv og har gjort dig tanker om hvilke dage du vil kunne arbejde. Dette gør det samtidig nemmere for virksomheden, at kunne at kunne planlægge en fremtidig vagtplan samt mulighed for at stille dig konkrete spørgsmål vedrørende arbejdstider til en eventuel jobsamtale.

Din ansøgning bør fylde max 1 side.

Hvordan afslutter man en ansøgning?

Den gode afslutning på en motiveret ansøgning handler om kort at opsummere, afrunde og binde en sløjfe på ansøgningens røde tråd. Afslutningen skal understrege din motivation for at søge jobbet, vise din selvtillid og give læseren lyst til at høre mere om dig.

Husk samtidig at afslutte ansøgningen med "venlig hilsen" efterfulgt af dit fulde navn og kontaktoplysninger.

 

Inspiration til din ansøgning

Her er et par eksempler på, hvordan din ansøgning kan se ud. De kan i princippet bruges til både motiverede og uopfordrede ansøgninger. Vil du læse mere om, hvordan man griber en uopfordret ansøgning an, så læs med her.

Ansøgning og CV ungarbejder
Hent eksemplet
Ansøgning og CV ungarbejder
Hent eksemplet

Læs altid korrektur

Det er altid vigtigt at læse korrektur på både ansøgning og CV. En arbejdsgiver får tilsendt mange ansøgninger og her bliver ansøgninger med sproglige eller grammatisk fejl ofte sorteret fra.

Du skal selvfølgelig selv skrive din ansøgning, men uanset hvor mange gange man selv læser korrektur, kan man stirre sig blind på det man har skrevet. Det kan være svært at opdage altid hvis man har stavet noget forkert eller hvis der mangler et ord i en sætning. Få derfor altid en anden person til at læse din ansøgning igennem, spørg eventuelt din mor, far eller en ven.

Ase FamilieFagforening - Få hurtig hjælp via vores hotline

Snak med en jobkonsulent

Både du og dit barn kan få en job- eller karrieresamtale med vores erfarne jobkonsulenter, hvor I f.eks. kan få feedback på ansøgning, CV eller gode råd til jobsamtalen. Du kan nemt booke samtalen online eller ved at skrive til karriere@ase.dk.

Book møde