Efterløn og arbejde
Er du lønmodtager, kan du fortsætte med at arbejde uden begrænsning, selvom du går efterløn. Arbejdstimerne trækkes blot fra i din efterløn. Du må dog ikke have lønmodtagerarbejde i din ægtefælles virksomhed eller i en virksomhed, som du selv eller din ægtefælle har bortforpagtet.
Sådan fratrækkes arbejdstimerne fra din efterløn
Efterløn udbetales med 160,33 timer pr. måned.
Som hovedregel er det antallet af indberettede arbejdstimer, der trækkes fra i din efterløn. Hver gang du arbejder én time, vil vi trække én time i din efterløn. Der findes dog særlige regler om nedsat fradrag ved lav timeløn.
Nedsat fradrag ved lav timeløn
Det skal kunne betale sig at arbejde, mens du er på efterløn, også selvom timelønnen er forholdsvis lav. Derfor er der nogle særlige regler om nedsat fradrag for arbejde til en lav timeløn.
Årsgrænse for nedsat fradrag
Du får nedsat fradrag i din efterløn for lønmodtagerarbejde med en timeløn under 277,76 kr. (2024-tal) Det gælder for de første 43.628 kroners lønindtægt i hvert kalenderår (2024-tal).
Al lønindtægt tæller med i de 43.628 kr. Det gælder også løn for arbejde med en timeløn, der ligger over 277,76 kr.
For hvert kvartal, hvor du ikke har en eneste dag på efterløn, reduceres de 43.628 kr. med 10.907 kr. Går du på efterløn i løbet af et kalenderår, kan du derfor opleve at få en reduktion af de 43.628 kr. i det første år. Du kan også opleve at få reduktion af de 43.628 kr. i det år, hvor du stopper med at få efterløn.
Sådan beregnes dit nedsatte fradrag
Er din gennemsnitlige timeløn i en lønperiode under 277,76 kr., får du fradrag for det antal timer, du får som resultat ved at dividere din indtægt med 277,76 kr.
Har du fx i en måned haft indberettet 20 timer med en timeløn på 140 kr., har du tjent 2.800 kr. Efter de almindelige regler skulle du have et fradrag for 20 timer i din efterløn. Men med det nedsatte fradrag får du kun 2.800 : 277,76 = 10,08 timers fradrag. Det kan i dette eksempel betyde op til 1.260 kr. mere i efterløn.
Har du flere arbejdsgivere, bliver din gennemsnitlige timeløn beregnet for hver enkelt indberettet lønperiode hos hver enkelt arbejdsgiver.
Alle tillæg bliver medregnet, når din gennemsnitlige timeløn skal udregnes.
Særlige regler ved timeløn under 126,98 kr.
Er din timeløn lavere end 126,98 kr. (2024-tal), benytter vi 126,98 kr. som ”timeløn”.
Det gælder både, når vi skal beregne fradraget i din efterløn, og når vi skal opgøre, om du har passeret årsgrænsen på 43.628 kr.
Mindsteudbetaling
Har du mere end 128 indberettede arbejdstimer i en måned, får du ikke efterløn for den måned. Det gælder også, selvom din timeløn er under 277,76 kr., og du ellers havde mulighed for at få timerne omregnet til nedsat fradrag.
Når du har passeret årsgrænsen for nedsat fradrag
Når du i et kalenderår har passeret årsgrænsen for nedsat fradrag, får du i resten af det år fradrag efter de almindelige regler. I det næste kalenderår kan du igen få nedsat fradrag for de første 43.628 kroners lønindtægt. Det gælder for alle år, så længe du er på efterløn. Dog kan de 43.628 kr. være reduceret i det år, hvor du stopper med at få efterløn.
Hvis du får løn for flere arbejdstimer, end du reelt arbejder, er det antallet af de indberettede timer, du får løn for, der skal trækkes fra.
Hvis du i forbindelse med undervisningsarbejde får løn for forberedelsestid, skal forberedelsestiden også trækkes fra.
Omregning af ukontrollabelt arbejde
Hvis din arbejdsgiver ikke indberetter timer for det arbejde, du udfører, anses arbejdstiden for at være ukontrollabel. Det kan fx være tilfældet, hvis du får en aftalt sum penge for at udføre en bestemt opgave, uden at der er aftalt noget om timeforbrug. Lønnen omregnes derfor til timer, og disse timer trækkes derefter fra din efterløn.
Bliver den løn, du modtager, udbetalt som B-indkomst, skal den altid omregnes.
Omregningen af indtægt til timer sker ved hjælp af en fast omregningssats, som for 2024 udgør 277,76 kr. Har du fx haft en indtægt på 2.000 kr., omregnes indtægten til 7,20 timer (2.000 : 277,76 = 7,20), som medfører fradrag i din efterløn.
Mindsteudbetaling
Hvis du i en måned arbejder mere end 145,53 timer, udbetales der ikke efterløn for den pågældende måned.
Hvis du arbejder i udlandet
Som lønmodtager har du mulighed for at arbejde i et andet EØS-land, i Schweiz, på Grønland og Færøerne, mens du er på efterløn. Der gælder de samme regler for fradrag i efterlønnen, som for arbejde i Danmark.
Hvis du får lønmodtagerarbejde i et andet EØS-land, skal du som hovedregel overflyttes til arbejdsløshedsforsikringen i det pågældende land og samtidig udmeldes af din a-kasse. Du vil dog fortsat få efterløn fra a-kassen.
Får du lønmodtagerarbejde i et land uden for EØS-landene, Schweiz, Grønland og Færøerne, kan du som hovedregel ikke få efterløn. Du vil i visse tilfælde have mulighed for at genindtræde i efterlønsordningen, hvis dit lønmodtagerarbejde ophører, og du vender tilbage til Danmark.
Kontakt altid din a-kasse, inden du siger “ja” til at arbejde i udlandet.
EØS-lande
Mellem EU-landene og en række andre lande i Europa er der indgået den såkaldte EØS-aftale. Den betyder, at der gælder en række fælles regler om arbejdsløshedsforsikring. De fælles regler om arbejdsløshedsforsikring gælder i Belgien, Liechtenstein, Danmark, Luxembourg, Finland, Norge, Frankrig, Portugal, Grækenland, Spanien, Holland, Irland, Sverige, Island, Tyskland, Italien, Østrig, Malta, Estland, Slovakiet, Litauen, Letland, Polen, Cypern, Tjekkiet, Slovenien og Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Kroatien.
Der er indgået en aftale med Schweiz. Der gælder derfor stort set de samme regler mellem EU og Schweiz, som dem der er omfattet af EØS-aftalen.
Der er indgået en særlig aftale om arbejdsløshedsforsikring efter Brexit.