Digital chikane
For mange er sociale medier og online platforme en stor del af hverdagen, men det er også steder hvor der opstår mobning og chikane. Når der sker digital chikane på arbejdspladsen, er det et arbejdsmiljøproblem og dermed arbejdsgiveren der skal håndtere situationen. Arbejdsrelateret digital chikane, gælder altså både i og udenfor arbejdstiden.
Hvad er digital chikane?
Digital chikane kan være krænkende adfærd, der foregår på online platforme som sociale medier, og andre digitale enheder. Det kan omfatte enhver form for kontakt eller aktivitet, der har til hensigt at såre, ydmyge eller kontrollere en anden person herunder chikane særligt, men også trusler.
Eksempler på digital chikane
Når digital chikane opstår i arbejdsmæssige sammenhænge, kaldes det arbejdsrelateret digital chikane. Arbejdsmiljøloven kræver, at arbejdsgivere tager ansvar for at forebygge og håndtere digital chikane, da det er noget som kan påvirke hele arbejdspladsen.
Her er nogle eksempler på digital chikane:
Digital mobning på sociale medier
Man kan opleve mobning på sociale medier igennem groft sprogbrug, trusler eller chikanerende kommentarer på alle online platforme. Det kan også omfatte situationer, hvor billeder eller videoer bliver delt uden samtykke for at skade en anden person.
Seksuel chikane via digitale medier
Seksuel chikane omfatter bl.a. uønskede beskeder, billeder eller videoer der modtages enten via e-mail, SMS eller sociale medier. Det kan også omfatte intime billeder der deles rundt blandt personer eller i online fællesskaber, uden ens samtykke.
Falske profiler og identitetstyveri
Det ses også at folk opretter en falsk profil med det formål at chikanere en person ved at udgive sig for at være dem. Det kan bruges til at sprede misinformation, sende truende beskeder eller opbygge en falsk relation til andre.
Afpresning og afsløring af private oplysninger
Afpresning via digitale medier kan involvere trusler om at afsløre private oplysninger eller billeder, medmindre offeret imødekommer gerningsmandens krav som kan indebære fortrolige informationer eller andet, som kan have store konsekvenser.
Arbejdsrelateret digital chikane
Mange medarbejdere oplever digital chikane på arbejdspladsen, hvor de modtager truende eller krænkende beskeder fra kolleger eller klienter, eller andre eksterne personer. Det kan også være upassende adfærd og kommunikation fra kunder.
Hvad er konsekvenserne?
Det kan give alvorlige konsekvenser, at have oplevet digital chikane og være udsat for digitale krænkelser. Når digital chikane opstår på arbejdspladsen, kan det give helbredsmæssige konsekvenser for de medarbejdere det berører, såsom stress, angst og depression.
Chikane kan også tage form af digital mobning eller seksuel chikane, hvor medarbejdere udsættes for nedværdigende kommentarer eller trusler.
Hvad du skal gøre, hvis du oplever digital chikane
Hvis du oplever digital chikane, er det vigtigt at tage situationen alvorligt og handle hurtigt for at beskytte dig selv og andre. Uanset om det er dig selv, eller andre der bliver udsat, er det vigtigt at snakke med nogen om det. Alt efter hvilken form for chikane du oplever, er det en god ide at tale med dine forældre, din arbejdsgiver, en kollega, en ven eller en anden person du føler dig tryg ved.
Hvad du kan gøre hvis du oplever digital chikane:
- Dokumenter chikanen - Sørg for at du har beviser nok til at kunne dokumentere chikanen. Tag skærmbilleder af alle krænkende beskeder, e-mails eller opslag. Dokumentation kan være afgørende når du skal håndtere digital chikane.
- Bloker og rapporter - Brug de forskellige funktioner på de sociale medier og platforme til at blokere de som chikanerer. De fleste platforme giver dig også mulighed for at rapportere digital chikane, som mobning på platformen. Det hjælper med at sikre, at chikanen bliver fjernet.
- Informer arbejdsgiveren - Hvis der er tale om arbejdsrelateret digital chikane, skal du informere din arbejdsgiver, HR-afdelingen eller en betroet leder. Arbejdsmiljøloven kræver, at arbejdspladsen beskytter sine medarbejdere mod chikane, herunder digital chikane på arbejdspladsen.
- Søg støtte - Få talt med dine kollegaer, fagforening, venner eller familie. Hvis chikanen påvirker dit mentale helbred, er det en god ide at tale med en terapeut, så det ikke forsager helbredsmæssige konsekvenser som stress eller angst.
- Juridiske konsekvenser - Involverer chikanen trusler om vold eller stalking, kan det være nødvendigt at involvere politiet for sikre din sikkerhed og håndtering af sagen. En advokat kan hjælpe dig med at forstå dine rettigheder og muligheder, hvis det drejer sig om alvorlige digitale krænkelser.
- Pas på dit digitale liv - Sørg for at sikre dine konti, ved at skifte adgangskoder og brug tofaktorgodkendelse for at beskytte dine konti. Du kan også justere dine privatindstillinger på sociale medier, for at begrænse, hvem der kan kontakte dig eller se dine oplysninger.
For at kunne håndtere digital chikane effektivt, er det vigtigt at have klare retningslinjer og en fælles forståelse af digitalt ansvar blandt medarbejdere og arbejdsgivere.
Chikane på arbejdspladsen
Digital chikane kan have alvorlige konsekvenser på arbejdspladsen og kan endda resultere i arbejdsulykker. Når en medarbejder udsættes for krænkende handlinger, såsom digital chikane mellem kolleger eller mellem leder og medarbejdere, kan det have direkte indvirkning på deres fysiske og mentale helbred.
Groft sprogbrug og trusler kan skabe et usikkert arbejdsmiljø og det er derfor vigtigt at handle på situationen, hvis du oplever noget af dette. Når digital chikane medfører en arbejdsulykke, skal den anmeldes og håndteres som enhver anden arbejdsulykke. Det kræver dokumentation, informering af arbejdsgiveren og støtte til den berørte medarbejder.
Hvad du kan gøre for at forebygge digital chikane
For at forebygge situationer hvor digital chikane spiller ind, bør din arbejdsplads etablere klare retningslinjer for digitalt ansvar, og uddanne medarbejderne i at håndtere digitale chikane, så de føler sig trygge ved at rapportere episoder der skulle opstå.